Kan du flytte min eksisterende hjemmeside?
Ja, hvis den er bygget i WordPress. Flytningen er med i prisen. Viser det sig, at siden ikke kan flyttes, eller at den ikke er bygget i WordPress, får du pengene tilbage.
Hvad hvis jeg allerede har mail på mit domæne?
Så finder jeg ud af, hvor mailen ligger, før noget bliver ændret. Ligger den hos Microsoft 365 eller Google, rører jeg den ikke. Ligger den på dit nuværende webhotel, aftaler vi et nyt sted til den, før det gamle webhotel opsiges.
Skal mit domæne flyttes?
Det kan det sagtens, men det er ikke nødvendigt. Du vælger selv, og domænet står i dit firmas navn i begge tilfælde.
Domænet bliver, hvor det er. Det forbliver registreret hos din nuværende udbyder. Jeg ændrer kun de DNS-poster, der styrer hjemmesiden (A-posten og www), så de peger på den nye server. Posterne til din mail (MX) bliver ikke rørt, så mailen kører videre som før.
Domænet flyttes med. Så flytter vi både registreringen og DNS'en til min hostingleverandør, og domæne og hjemmeside administreres samme sted. Det kræver din godkendelse som domænets ejer. Inden skiftet kopierer jeg alle DNS-poster, også dem til mailen, så intet falder ud.
Ligger domænets DNS i dag hos det webhotel, du forlader, skal det gamle webhotel først opsiges, når DNS'en er flyttet. Det holder jeg styr på. Er domænet købt gennem en sidebygger som Wix, kan du vælge mellem de samme to løsninger.
Jeg har ikke et domæne. Kan du skaffe et?
Ja. Jeg registrerer et .dk-domæne i dit firmas navn og lægger prisen på din næste betaling uden avance. Du skal selv godkende registreringen med MitID hos Punktum dk, som står for alle .dk-domæner. Det tager et par minutter.
Hvem ejer mit domæne og min side?
Det gør din virksomhed. Domænet står altid i dit firmas navn, også når jeg har registreret det. Stopper du, får du en kopi af hele siden og hjælp til at flytte domænet.
Hvad tæller som en lille rettelse?
En ændring af noget, der allerede er på siden, fx at skifte en tekst, et billede, en pris eller åbningstider, eller at tilføje en medarbejder. I Drift er der ingen grænse for, hvor mange du sender.
Får jeg selv adgang til min side?
Ja. Du beholder dit eget login til WordPress og kan rette tekster og billeder, når du vil.
Hvordan stopper jeg?
Du skriver til mig. Aftalen slutter ved udgangen af en måned plus én måned, og så stopper kortbetalingen. Du får en kopi af din side og hjælp til at flytte den.
Kan jeg betale med faktura i stedet for kort?
Ja, hvis du hellere vil betale for et år ad gangen. Skriv til jm@jonasmartin.dk.
Kan du også passe en webshop?
WooCommerce-webshops kræver mere vedligeholdelse og er ikke med i pakkerne. Skriv, hvad du har, så får du en pris.